Ophørsudsalg

Jeg arbejder fuldtid ved siden af More is More og kan ikke længere finde tiden til både markedsføring, økonomi, produktion, kundeservice, pakning og forsendelse. Jeg lukker derfor ned for webshoppen og du finder derfor rigtig mange varer med stor rabat i outlet kategorien.
Efterfølgende vil jeg fortsætte på hobbyplan via min instagramprofil og her primært fokusere på You Are armbånd, regnbuer, Create More, Natural Stone Ponybeads og Twist and Turn. Jeg håber du vil følge mig på Instagram i fremtiden, så vi ikke siger helt farvel til hinanden.

1 af 8

Om More is More

"More is More and less is a bore". Inspirationen til dette vilde smykkeunivers kommer fra Iris Apfel - en kendt Amerikansk designer og stilikon. På trods af sin meget høje alder lever hun efter devisen, at intet er for meget og hver dag skal ses som en fest - hvorfor være kedelig, hvis man kan være festlig?​ 

Jeg har altid selv været vild med smykker, hårpynt og andre accesories. Af flere omgange har jeg selv lavet smykker i form af øreringe, halskæder, armbånd og hårpynt. Hos More is More finder du derfor en blanding af indkøbte og håndlavede smykker. ​

Jeg er uddannet biolog og har derfor stor fokus på miljø og bæredygtig produktion. Derfor bruger jeg FSC mærkede kasser, genbruger bufferfyld ved pakning i kasser, laver recyclede smykker med perler lavet fra glasaffald og upcycler desuden smukke gamle perler i flere af mine kollektioner, så perlerne igen kan få nyt liv og blive festlige. 

Danske kvinder skal feste og være flotte hver dag. Væk med janteloven og vis verden at du eksisterer og har en fest. På med dine lækre statement smykker fra More is More og nyd hverdagen, festen og livet.