- Man skal formå at vende ens ulykker til noget der kan gøre en stærkere -
Julie Horne har trods sin alder allerede gennemgået meget ulykke i sit liv. Som teenager, på blot 16 år, fik hun Hodgkins lymfekræft. Som 24 årig startede hun på universitetet, men blev kort efter mast af en hest og brækkede ryggen. Hun fik kæmpet sig tilbage på sporet og universitetet, men bedst som alt kørte på skinner, fik hun livmoderhalskræft.
- Alt dette har gjort mig stærkere. Jeg ville ikke have været noget af det foruden nu - dengang ja, men ikke nu. Man skal huske at nyde det, for man ved ikke, hvornår man ikke er her længere. Mine sygdomsforløb har også været med til at gøre, at jeg er ligeglad med, hvad andre tænker.
Julie Har altid været anderledes. De resterende i familien arbejder alle med dyr - slagter, dyrlæger og hundefrisør. Julie hørte marylin Manson som ung og gik i hullede strømpebuser. Hun havde noget vildt der skulle ud. Hun følte hun skulle arbejde med kunst og udtryk og både malede, tegnede, lavede performance og film med vennerne i kolonihaven.
Efter mødet med sin kæreste startede også en stigende interesse for den menneskelige psyke. Hvem er det vi er?, hvor er det vi er på vej hen? osv. Interessen fik hende til at søge ind på psykologistudiet, hvor hun dog ikke kom ind. Anden prioritet var kunsthistorie og her kom hun ind. I starten var hun noget tøven, da det jo ikke var første prioritet, men besluttede sig alligevel for at give studiet en chance.
- Det var som at komme ud på græs sammen med de andre sortbrogede malkekøer. Jeg passede bare ind. Jeg talte det samme sprog som de andre og lignede de andre.
I dag er Julie Museumsinspektør på Horsens kunstmuseum.
- Jeg kan ikke sige, hvad det er, men jeg kan bare kigge på kunst og mærke det helt ned i maven. Jeg er meget visuel og kan have svært ved at sætte ord på mavefornemmelsen.
Hun har blandt andet fundet udstillere til kunstmuseet ved at kigge på kunst sat op på en skraldespand i new York. Kunst og egentlig også alt andet som tøj og smykker behøver ikke være fine, dyre og ansete af andre, for at betyde noget for Julie. Udtrykket, den mavefornemmelse det giver og den historie der følger med er vigtigst.
Julies kontor vidner om, at ikke alt "art" behøver at være dyrt og fornemt. Her fester en mår i tylskørt side om side med en pizzabakke og små finurlige udklip. Og det er ikke mig der har sat "more" op - det var der:-).
Selv har Julie både dyrt og fint tøj fra fx Stine Goya og det amerikanske mærke Creature of the Wind, der ejes af hendes venner, men også billigere tøj fra både H&M, diverse loppemarkeder og genbrugsbutikker.
Julie går spændende klædt og jeg spottede hende selv pga. hendes spændende tøj og store perlekæder en eftermiddag på skolens parkeringsplads, da jeg skulle hente børn. Jeg kunne ikke få øjnene fra hende og måtte bare høre hendes historie:-). Dear Diamond Halskæde, When Life Gives You Lemons Halskæde, Pineapple Halskæde
- Jeg vælger mit tøj om morgenen ud fra min humør, følelser og mavefornemmelse. Hvad bliver jeg glad for i dag? Der er noget iboende i mine ting - mit tøj og mine smykker - det handler om den mavefornemmelse og energi det giver at have det på. Der er følelser i mit tøj og mine smykker.
- Jeg er faktisk nu nået dertil, at jeg ikke kan skille mig af med tingene. Heller ikke de ting jeg ikke længere får brugt, så min garderobe er ved at været ret stor. Min veninde sagde til mig, “hvordan tror du så din kjole føler, når den bare hænger bagerst i skabet - den ville da hellere være solgt til nogle andre der ville bruge den”. Nogle gange støder jeg dog på en gammel trøje, hiver den frem og tænker “hov den var da ret fed” og så kan jeg jo bruge den igen.
Smykkerne har for Julie en særlig betydning og er knyttet til forskellige begivenheder eller personer i hendes liv. Hænderne er fyldt med ringe og nogle gange er der ringe på alle fingrene. For Julie kan en billig ring med en skøn historie være ligeså vigtig som en dyr og fin ring.
-Jeg har altid ringe på, men ikke dem alle sammen hver dag. Jeg har arvet en fra min mor, fået en i bryllupsgave fra min mand og så har jeg en vielsesring og en ring fra da min hest blev aflivet.
Hvert år på vores bryllupsdag finder min mand også en flot vintagering til mig. Jeg køber også mange ringe, når jeg er ude at rejse.
- Jeg pynter mig for min egen skyld og ikke for andres. Jeg er ligeglad med, hvad andre syntes.
Jo ældre jeg bliver jo mere selvsikker bliver jeg i min stil. Jeg tager det på jeg har lyst til, men jeg kan også mærke at jo ældre jeg bliver, jo flere kan finde på at kigge lidt og sikkert tænke, det kan man da ikke.
Julie kan altså noget med styling. Her har hun sat en masse perlekæder sammen med en virkelig fin palliettop. Du kan se mere til Julies styling på hendes egen instagramprofil @julie_horne. Pop of Pink Halskæde, Pink Attitude Halskæde, Mellow Yellow Halskæde
- Under coronaen valgte jeg at plysse mit hår, bl.a. fordi jeg fik nogle pletter, hvor håret begyndte at falde lidt af, hvilket muligvis kan være fordi jeg tidligere har fået kemo. Flere gange blev jeg mødt med “ej det kan man da ikke med dit job og din alder”. Jeg tænker på den måde meget over hvad er fordomme og hvad er normen, men jeg ligger ikke under for noget af det. Det er da dejligt når folk syntes det er fedt og kan se det positive i ens udtryk og påklædning, men det preller samtidigt af på mig, når nogen fx siger du ligner en fra et cirkus eller noget i den stil. Det kræver selvfølgelig mod at se anderledes ud, fordi man skal kunne klare at folk kigger på en.
- Da vi så skulle adoptere vores lille søn, blev jeg også ramt af mine egen usikkerhed eller fordom og tænkte på hvor hurtigt jeg kunne få håret til at vokse ud. Jeg vidste vi skulle vurderes og ville jo ikke have at de skulle tro at jeg var syg, så vi ikke kunne adoptere. Vi talte også om hvorvidt vi skulle ægge bånd på os selv og hive et royal copenhagen stel frem på bordet.
Sagsbehandleren viste sig så at syntes det er mega spændende, at Thor fx har en tatovørbutik og at jeg er på kunstmuseet. Så nogle gange er det ens egne fordomme der rammer en.
- Jeg kan godt lide det helt plyssede look. Det kan noget andet. Jeg kan bedre have både læbestift, mange store halskæder osv med dette hår. Hvorfor må en kvinde ikke klippe sit hår af og hvorfor må en mand ikke have fletninger?
Ja altså til denne kommentar hører med at Julies Mand selvfølgelig har fletninger, går i elefantbukser fra Thailand, har en tatovørbutik og er voksenskater, så han er selvfølgelig heller ikke mainstream:-).
- Da jeg første gang kom til NY følte jeg mig hjemme. Alle er individuelle og folk går klædt som de har lyst til. Jeg elsker danmark og mit job, men kan nogle gange godt syntes det hele bliver lidt leverpostej.
Det er vigtigt for mig, at have mulighed for at kunne udtrykke mig igennem mit arbejde og hvordan jeg klær mig. Det har intet med statussymbol at gøre, men det handler om følelser og energi.
- Nogle er beige og syntes det er det de er komfortable i og så skal man selvfølgelig gå i det, men mange tør ikke kaste sig ud i det de egentlig gerne vil. For mig er det fattigt, at man ikke tør leve ud, hvem man er. Jeg håber, at jeg den dag jeg ligger i kisten tænker - det har sgu været fedt.
- Det vigtigste er at have nærvær overfor familie, venner, men også overfor sig selv.
Jeg håber du er blevet inspireret, for det er jeg selv. Hvis du vil blive lidt mere inspireret af Julies spændende personlighed, kan du følge hende på instagram @julie_horne. Her vil du finde kunst i alle afskygniger, en sød familiehistorie og skønne looks.